Så faldt sneen, og hvilken skøn måde at starte et nyt år på! Som ville himlen rense os for det gamle, beskidte års synder og krige og grusomheder, grådighed og falskneri. Men når sneen falder tænker jeg også tit på Michael Hanekes "Det hvide bånd", hvor vinterlandskabet lyser så fint og eventyrligt, mens menneskerne i den lille landsby er så ondskabsfulde ved hinanden. Så nej, sneen gør vist hverken fra eller til. Men det er nu alligevel hvid januar, og det fortryller mig stadig trods al logik og smukke, uhyggelige film.

Det er min første dag på kontoret efter ferien. Der var en masse mails fra Netflix, Pure Dansk (som sælger danskproducerede bønner og bælgfrugter), Claus Marcussen fra Dansk Tang (som jeg har bestilt hos et par gange) og så et par rykkere med trusler om opsigelse af hjemmeside og hvad ved jeg. Men nu er alt betalt og alt er godt. Faktisk var der ikke rigtigt nogen svære mails at svare på. Dem der jeg læser og så markerer som ulæst, så jeg husker at svare på dem senere fordi jeg ikke ved hvad jeg skal svare. Dem var der ikke så mange af, og jeg kunne godt tænke mig at der generelt ikke kom så mange flere af dem... Eller at jeg lærer at svare lidt mere direkte og mindre tøvende.

I går var jeg ude og hente en sofa og et spisebord, som jeg har købt brugt. Min nye lejlighed begynder at ligne et hjem. Det er mit eget hjem, og det føles vildt at kunne sige det. Verden kan gå under i morgen, men jeg har mit eget hjem og det er der ikke nogen der kan lave om på! Her i mit eget hjem går verden ikke under, for her er det nemlig mig der bestemmer, og gør som jeg har lyst til. F. eks. ryge cigar. Det gjorde jeg i lørdags, da vi holdt en lille improviseret nytårskur. Min morfars gamle cigar. Jeg skulle have røget den med min bror til nytår, men glemte det. Det var smukt at sidde og puffe på den fine Sumatra cigar, som min morfar aldrig nåede at ryge. Han gik bort i sommers. At ryge sine kære afdødes cigarer kan noget. Mens jeg sad og bappede på den mindedes jeg min strenge, men også gemytlige morfar, og de fine røgringe han nogle gange kunne lokkes til at lave, når vi en sommeraften sad barbenede på verandaen i sommerhuset på Røsnæs. Eller måske var det pibe? Cigaren var jo kun til særligt festlige lejligheder. Som til nytårskuren i lørdags. Det føltes vældig tilfredsstillende at sidde med den store pegepind imellem fingrene. Jeg forstår hvorfor bosser portrætteres med en cigar i mundvigen. Det kan anbefales hvis man føler at man ikke er boss i eget liv. Ryg en cigar, så skal du nok komme til at ose af magt.