I porten til mit værksted har nogen malet med kapitaler på muren: "HVOR BLEV DIT LIV AF". Måske havde det også været et godt bud på en gravskrift: "Hvor blev mit liv af", i stedet for den jeg foreslog, da jeg snakkede med Lærke Kløvedal om netop gravskrifter i hendes nyligt udgivne samtalebog. Graffitimalerens udeladelse af spørgsmålstegnet gør det mere til sådan en følelsesmæssig erkendelse, end et eksistentielt spørgsmål, som ingen alligevel kan svare på.

Jeg kan godt lide at nogen har malet det på muren. Det gør mig glad at blive mødt af det opråb, når jeg tjekker ind på kontoret. Så får jeg lyst til at gå ind og finde ud af hvor mit liv egentligt blev af. Hvor det bliver af. Hvor bliver det af? Det er jo lige her. Men er jeg glad? 

Lige nu er jeg lidt ked af det. Og føler mig også flov. Det er en dårlig kombi - og ligesom medicin giver det en cocktaileffekt: jeg er ked af det, men er samtidigt flov, og tillader mig derfor ikke at være ked af det, og bliver derfor mere ked af det - og endnu mere flov. Men det hjælper at sige det højt. Så derfor:

Jeg blev ked af det fordi Brian Batz - som har mikset mit nye album så fint- gjorde mig opmærksom på at min nye single allerede er udkommet på Tidal. Den skulle ellers først udkomme på torsdag. Men den har været udgivet på Tidal siden d. 23. oktober. Og først nu d. 28. oktober opdager jeg det. Det fik mig til at føle mig dum. Dum fordi jeg ikke har styr på mine udgivelser. Dum fordi at ingen har gjort mig opmærksom på det før nu. Jeg tænker straks: "det viser bare hvor få der lytter til dine sange". (Man kunne også indvende at det viser noget om hvor få der lytter til Tidal, men det tænker jeg ikke.) Dum fordi jeg tager sådan på vej over noget en bagatel (en slags flovhed over at føle sig flov, den klassiske bagatelliseringskrænkelse!).

Nu snakkede jeg med Sabrina Reeves, som er min kontaktperson fra The Orchard, der distribuerer min musik digitalt. Og hun forklarede at fejludgivelsen skyldtes et teknisk problem hos Tidal. Den er ikke udkommet på andre tjenester, og vi holder fast i planen om at udgive den på torsdag.

Ak ja, det fylder meget alt det udenom musikken. Har også skrevet på endnu et nyhedsbrev i dag, og skrevet ud til flere folk om albummet. Til frokost spiste jeg flækærter med valnødder, æbler og ansjoser, som var rester fra i går. Det var lidt bedre i dag - havde kogt dem for lidt i går, men de var blevet mere møre i dag. Ligesom sange er mad tit bedre dagen derpå. Mens jeg spiste så jeg "Nak & Æd En Perlehøne" med Nikolaj Kirk og Jørgen Skouboe. Det er et af mine yndlingsprogrammer. De bruger godt nok meget smør og fløde - som min mave ikke tåler så godt - men jeg elsker deres sanselighed og nysgerrighed. Det var dem, der inspirerede mig til at skrive "Jagtsangen" fra mit album "Tanzmaus".