Vi spillede i Frederiksværk i går. For 38 mennesker. Men de var søde - dem der var der. Det var i en gammel fabrikshal, hvor man vist har lavet våben. Husets tykke mure var bygget af store kampesten. På en af dem hang en stor plade af støbejern, hvorpå en salamander lå henover et kanonrør. Jeg prøvede at forestille mig hvad der har fundet sted i disse haller, inden det blev til kulturhus. Overfor bygningen rejste et skovklædt højdedrag sig. Frederiksværk virkede som en dejlig by.

Nogle gange blir jeg tvivl om hvorvidt jeg kan leve af det her. Den sal vi spillede i er ikke tiltænkt koncerter for et par snese. Der er plads til mange hundreder. Poul Krebs spiller der i aften. Der er udsolgt. Men jeg er ikke Poul Krebs. Jeg må tage til takke med det jeg får. Og jeg takkede også hver og en af dem der kom i går.

Min tinnitus på venstre øre har knitret lystigt i nat, men gik heldigvis væk igen. Det er ikke en hyletone, mere sådan noget meget lyst knitren. Det er ellers frekvenser jeg ikke kan høre pga. min dårlige hørelse, så nu får jeg da dem med.

Jeg er begyndt at bruge ørepropper. Det lægger en dæmper på min egen koncertoplevelse. Jeg kan ikke ligeså nemt lade mig føre med af musikken. Jeg tager mig i at tænke mere, og måske for meget under koncerten. Kan have følelsen af at være afgrænset fra de andre musikere og publikum. Jeg har altid synes det var svært at bruge ørepropper. Men jeg tror det er en mental ting. Et spørgsmål om tilvænning.

I årevis har jeg prøvet at bruge ørepropper og altid hevet dem ud i frustration fordi jeg ikke kunne mærke suset fra musikken. Indtil tinnitussen kom og skræmte mig fra vid og sans. Så blev det pludselig et meget enkelt valg. Lidt ligesom Bjørn Rasmussen, som fortalte i et interview at han holdt op med at drikke da han fik nerveskader i fødderne.

At spille med ørepropper er ligesom at være ædru til en fest, hvor alle andre drikker. Men så længe folk ikke bliver stangstive er det faktisk okay. Jeg er jo også vært til mine koncerter. Jeg vil gerne kunne gennemføre aftenen uden at ødelægge mig selv. Og så bliver jeg nødt til at bruge ørepropper.

Jeg drikker heller ikke for tiden. Mit forhold til alkohol har mistet sin sidste rest af uskyld. I dag ser jeg det bare som gift. Jeg har oplevet på tætteste hold hvordan det smukkeste menneske kan forsvinde i alkoholens tåger. Det er så uhyggeligt og trist.

Jeg spiser kage og chokolade. Det er vel min last. Kage prøver jeg virkeligt at begrænse til max hver anden dag. Men chokoladen er svær at slippe. Jeg er nok en af de tyndfede.

Og så øver jeg mig i at holde fri. Jeg tror at jeg har haft en tendens til at flygte ind i arbejdet. Arbejdsnarkoman. Det er ligeså slemt som alle andre former for afhængighed. Man mister sig selv og dem man holder af i sidste ende.

Jeg er ikke hellig. Det er hvertfald ikke mit ærinde. Men jeg har fundet ud af at jeg bliver nødt til at passe på mig selv, hvis jeg også skal kunne nyde mit livs anden halvleg. Den første er vel efterhånden ude i overtiden. Min ungdoms krampetrækninger. Måske Halvleg kunne være en arbejdstitel til næste album. Livet er jo en leg! Det synes jeg er vigtigt at vi mennesker husker hinanden på.

Vi er dumpet ned i denne verden, som Super Mario i hans 2d baner på Gameboyen. Så kan vi blive bildt en masse ting ind i vores opvækst, om forpligtelser og moral. Men i sidste ende er det vores eget liv, og hvis vi ikke har nydt det når det er forbi hvad var så meningen med det? Glæd dig i alt hvad du gør, det er din eneste løn her i livet. Glæden. Sådan står der i Prædikerens Bog, og jeg tror det er rigtigt. Livet er en leg. Det er ikke et eller hedonistisk mantra, men en dyb visdom.

I morgen skal vi spille i Go' Morgen Dk. Jeg skal op kl 5 i morgen tidlig. Det havde været fint nok, hvis ikke vi også skal spille i aften. Jeg kan nok højst forvente 3-4 timers søvn. Det er for meget af det gode. Jeg kunne jo have sagt nej, men jeg vil gerne presse citronen så meget jeg kan inden Familieturen slutter og jeg atter glider ud i mørket. Sådan er det som kunstner. Man har sine øjeblikke i spotlyset, og sine lange pauser backstage før næste gang. Så jeg prøver at nyde mit øjeblik på scenen lige nu. Ja, jeg prøver at glæde mig.