Velkommen!
I dag er min hjemmeside endelig blevet offentliggjort! Jeg har længe gerne villet have et alternativ til Instagram og Facebook, som har været de to medier jeg primært har kommunikeret igennem de sidste ti år. Med min hjemmeside og mit eget nyhedsbrev "Højlandsbrevet" har jeg nu endelig fået udgravet mine egne kanaler til omverdenen. Jeg håber de i fremtiden vil strømme med liv, men i starten vil der nok være en del grus og skidt, før der kommer et mere stabilt flow.
I den kommende tid skal jeg have lagt alle mine sangtekster op og vænne mig til at dele nyheder herinde. Jeg har også startet en blog, som jeg vil opdatere så ofte jeg kan.
Kærlige hilsner, Bisse